Ringertoften

Ringertoften

Ringertoften

Telefon Telefon: 82 56 31 60
E-mail

 

Ringertoften er en integreret institution (vuggestue og børnehave) i København NV med plads til 96 børn. Adressen er Ringertoften 1, 2400 København NV

 

Velkommen til Ringertoften!
Ringertoften er beliggende i Københavns Nordvestkvarter med 36 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn fordelt på 6 grupper.

Vi har børn og medarbejdere fra mange forskellige kulturer og er en institution, der er nysgerrige på hinandens forskelligheder. Vi vægter nærvær højt og arbejder ud fra en grundtanke om samspil og relationer, som fundament for vores arbejde.

Vi ser altid på det hele barn og har en tæt relation til barnets familie. Vi arbejder med pædagogik og læring hele dagen som en del af alle situationer og som noget, der sker til alle tider.

Vores hus
Vi er i gang med et større byggeprojekt, som efter planen står færdigt senere i 2023. Det betyder, at vi flytter ind i helt nye, lækre og specialbyggede omgivelser, som vores pædagogiske leder Anja Persson har være med til at designe. Det glæder vi os til!

For nu bor vi i vante omgivelser i vores hus med tre etager og hyggelige stuer med mindre kroge, hvor vi kan samles i små grupper og har mulighed for fordybelse. Vi har blandt andet motorikrum, sanserum, læserum og ekstra legestuer, og vi gør generelt meget ud af, at indretningen i huset skal inspirere til den funktion, rummet har. Desuden har vi en stor sal, hvor vi holder større fællesarrangementer, laver teater med Børnekulturhuset Sokkelundlille eller idræt sammen med gymnastikforeningen Krumspring.

Vi har en stor, flot legeplads med gynger, klatrestativer, svævebane og legehuse, som vi bruger hver dag og i al slags vejr. Derudover har vi ladcykler, og vi tager ofte på tur i nærområdet. Vi mener selv, at vi ligger virkelig godt placeret tæt på både kulturelle tilbud som biblioteker og teatre, grønne områder såsom Utterslev Mose og en masse andre hyggelige destinationer som legepladser og skolehaverne ved Naturuglen. Vi følger børnenes nysgerrighed, når vi tager ud, og en tur kan for os også bare være hen på kirkegården og se på flotte sten eller ud at undersøge krible-krable i en nærliggende park.

Samspil, relationer og en klar retning
I Ringertoften har vi altid en plan, en hensigt og en retning i vores arbejde med børnene og den pædagogiske praksis. Derfor har vi valgt at lave en handleplan for alle vores børn, som tager udgangspunkt i netop nærmeste udviklingszone. Vi ser det som en mulighed for at understøtte barnets udvikling bedst muligt i samspil med barnet og i tæt kontakt med relevante fagpersoner som støttepædagoger, socialrådgivere, tale-hørepædagoger og terapeuter.

Vi er meget opmærksomme på relationsdannelsen - både barn og barn imellem og barn og voksen imellem og bruger tryghedscirklen og marte meo aktivt i vores arbejde. Vi fokuserer på mulighederne for udvikling og på at skabe den fornødne tryghed hos barnet gennem en støttende tilgang, der skal opbygge selvværd og nysgerrighed. Vi støtter barnet i sin følelsesregulering, og vores praksis er tilrettelagt sådan, at vi tilgodeser hvert barns behov og potentiale. Det er også en tilgang vi har til hele barnets familie, som er vores tætte samarbejdspartnere.

Vi er nysgerrige på børnene og følger dem i deres initiativer ved at gå foran, ved siden af og bagved alt efter behov, og vi udfylder alle rum med læring, som foregår til alle tider. Vi bruger video aktivt i vores arbejde for at blive klogere på os selv og vores praksis og for at kunne evaluere og reflektere over vores tilgang. Samtidig ønsker vi at give børnene muligheder, de ellers ikke ville have fået, så vi samarbejder med Københavns foreningsliv om forløb og læring, der kan understøtte vores pædagogiske arbejde.

ringertoften-kk.aula.dk

Rediger oplysninger

Åbningstider



ADRESSE

Ringertoften 1, 2400 København NV

Se Rutevejledning til bil - eller Rejseplanen til tog og bus

Adresse

Ringertoften 1

2400 København NV

Se Rutevejledning til bil

Se Rejseplanen til tog og bus